Afsnit #5: Alexander Kragh – Statum om kunsten at sætte prisen HØJT til den helt rigtige målgruppe og at lave en kundeoplevelse der overpræsterer per design (psst. og Løvens Hule selvfølgelig)

I dag byder vores vores vært Bjørn Vestergaard velkommen til Alexander Kragh – 28 år gammel, tidligere CMO og medstifter af Statum og nuværende CMO for Ofir. 

Aleksander formåede som ung, uerfaren og autodidakt marketingchef at få succes og skabe traction som medstifter af Statum i sine tidlige 20’ere sammen med tre andre lige så uerfarne gutter. Med sin digitale rekrutteringsproces tog Statum markedet med storm og var med til at gentænke rekruttering til start-ups og scale-ups. Først forsøgte de med soft-ware, men endte med at få stor succes som et konsulent-baseret bureau. Nedlukningen under corona-pandemien satte desværre en stopper for virksomheden, men stoppede ikke Alexanders rejse som marketingchef, og i dag arbejder han stadig med rekruttering i Danmarks andenstørste jobportal Ofir. 

 

I dette afsnit kan du glæde dig til at høre om Alexanders erfaringer fra Statum og blandt andet lære:

  • Hvilke tanker og processer, der lå til grund for opstarten af Statum, deres hurtige traction og tidlige succes 
  • hvordan de så et hul i markedet og et behov for rekruttering til start-ups og scale-ups på et tidspunkt, hvor iværksætteri ikke var nær så populært, som det er i dag
  • hvad han ville have gjort anderledes i dag i markedsføringsprocessen, og hvilke fejl og erfaringer, der har været de største læringer
  • hvilke udfordringer og konsekvenser deres bevidst for lave prissætning havde både i forhold til skalering og kundefeedback 
  • hvordan de fandt deres primære målgruppe, og hvorfor deres ekstremt snævre targeting var nøglen til at knække koden både i forhold til offering og marketing 
  • hvordan de gennem et dengang meget konservativt, sterilt og knap så farverigt Linked-In fik succes med lige dele underholdende og fagligt content i øjenhøjde med forbrugerne
  • på hvilken måde deres store fokus på kundeservice, bruger- og købsoplevelse gavnede deres markedsføring 
  • hvordan de fra et marketingperspektiv formåede at ramme folk via mange forskellige kanaler med et marketingbudget på 15.000 om måneden 
  • hvilke styrker det har at have en lavere kontinuerlig interaktion med en potentiel kundebase frem for at gå viralt i bredere målgrupper 
  • hvordan deres eksponering i forbindelse med deltagelsen i Løvens Hule udvidede kendskab til Statum – dog ikke kun på en positiv måde 
  • hvorfor det at skabe tillid hos kunderne er helt essentielt for Aleksander for at skabe en succesfuld start-up 

Vil du gerne have flere kunder og skabe vækst i din iværksættervirksomhed?

Her er 3 gode tips, som højest tager 2 minutter:

  1. Få adgang til eksklusivt indhold og flere marketing-tips fra gæsterne 
  2. Abonnér på Traction, så du aldrig misser et afsnit:
    Spotify: https://open.spotify.com/show/0ZfulDfXRBZC39DqQC9cfT?si=faef121553de4370
    Apple Podcasts: https://podcasts.apple.com/podcast/id1669324654 
  3. Vær med i fællesskabet og følg Traction på LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/traction-podcast/ 

 

Rigtig god fornøjelse med Traction!